Bladlus samler sig dér, hvor planten er mest saftig: på nye skud, unge blade og omkring knopper. De kan være grønne, sorte, grå eller rosa, så farven er mindre vigtig end kropsformen og de spor, kolonien efterlader.
1. Start ved den yngste vækst
Løft de øverste blade, og se langs stilke og bladundersider. Bladlus sidder ofte i tætte grupper og bevæger sig langsomt. Nye blade kan krølle, og skudspidsen kan blive skæv, fordi lusene suger, mens vævet stadig vokser.
Brug telefonens kamera eller en lup, hvis du er i tvivl. En tydelig bladlus har en pæreformet krop, lange ben og to små rør bagtil. Du behøver ikke artsbestemme den præcist for at opdage et aktivt angreb.
2. Mærk efter klistrede blade
Bladlus udskiller sukkerholdig honningdug. Den kan gøre bladene blanke og klistrede og senere danne grobund for mørk sodskimmel. Et klistret blad uden synlige lus er derfor en grund til at kontrollere planten ovenover: kolonien kan sidde højere oppe, mens honningdug er dryppet ned.
3. Kig efter hvide huder
Når bladlus vokser, skifter de hud. De tomme, lyse huder bliver ofte siddende på bladet og kan ligne små hvide insekter. Mange huder omkring et nyt skud viser, at kolonien har været aktiv, også hvis du kun kan se få levende lus ved første blik.
Oppustede, gyldenbrune “mumier” kan være bladlus, der er parasiteret af en snyltehveps. Mariehøns, guldøjer og svirrefluelarver er også naturlige fjender. Undgå at fjerne dem sammen med skadedyrene.
4. Vingede bladlus betyder spredning
Når en koloni bliver tæt eller forholdene ændrer sig, kan der optræde vingede individer. De gør det lettere for angrebet at flytte til naboplanter. Kontrollér derfor hele plantegruppen, også selv om den første koloni kun fylder få centimeter.
5. Gør dette i den rigtige rækkefølge
En enkel handleplan
- Isolér planten og undersøg alle nye skud samt bladundersider.
- Klip stærkt angrebne skud af, hvis planten kan undvære dem, og luk affaldet i en pose.
- Skyl mindre kolonier forsigtigt af med vand, og tør honningdug af bladene.
- Kontrollér igen efter få dage; oversete lus formerer sig videre på den nye vækst.
Udendørs kan myrer beskytte bladlus mod deres naturlige fjender, fordi myrerne lever af honningduggen. Ser du en tydelig myresti op ad planten, er det værd at håndtere den sammen med bladlusene.
Hvis du vælger en biologisk eller anden plantebeskyttende løsning, skal den passe til plantetype, placering og angrebets styrke. Bland ikke metoder uden at kontrollere deres kompatibilitet; nogle midler kan også skade de naturlige fjender, der allerede arbejder på planten.
Er bladene klistrede og skuddene krøllede?
Brug leksikonet til at sammenligne tegnene, før du vælger næste skridt.
Fagligt grundlag: Kendetegn, honningdug, skudskader og naturlige fjender er krydstjekket mod UC Statewide IPM: Aphids og UC IPM for væksthus og planteskole.
